Korrosion

Som ekspert indenfor korrosionsbeskyttelse tilbyder Guldager flere produkter til beskyttelse mod korrosion i rørsystemer og beholdere. Guldager benytter den velkendte metode Katolyse®, som er udviklet af Guldager og er den mest effektive form for korrosionsbeskyttelse.
Det er en videreudvikling af elektrolyse, som giver markant mindre behov for udslamning.

Ved moderniseringer, hvor beholderen fjernes, er det vigtigt fortsat at beskytte rørsystemet mod korrosion. Her anbefaler vi at tilslutte et Unicat® anlæg.

Tjek dit vand

 Tjek DIT vand med Guldager apps 


Med Guldagers App til iPhone, har du nu mulighed for at se vandkvaliteten på de fleste vandværker i Danmark. Du kan altid finde vandværker nær dig, for oplysning om hårdheden, i netop dit vand. Herudover kan du finde oplysninger om hvor meget nitrat, jern og andre salte og mineraler der er i dit vand. Kalkindholdet har stor betydning for levetiden af dine installationer og maskiner, og ligeledes for dit forbrug af vaskepulver, sæbe og shampoo, samt indstillingen af din opvaskemaskine.
Med denne App, kan du også følge med i Guldagers nyheder, om blandt andet vandbehandling og Legionella forebyggelse. Hent på iTunes

Vandhanen er fuld af slim og bakterier

På indersiden af alle vandhaner gemmer der sig et geléagtigt bakterielag, som ikke blot er ulækkert at få med ud i drikkevandet, men også kan være direkte sundhedsskadeligt. Den såkaldte bioslim er nemlig hjemsted for blandt andet den farlige legionellabakterie, der i værste tilfælde kan give legionærsyge. Du kan dog selv gøre meget for at undgå bioslimen.

Hvis du sætter bundproppen i håndvasken, piller den lille si af i enden af hanen og skruer højt op for vandet, kan du se, at vandet pludseligt skifter farve og får en brunlig kulør. Det er bioslimen, som er blevet skyllet med ud. Bioslim kan dog også være farveløs og vanskelig at se, men den er der. Bioslim findes nemlig i alle vandrør i alle vandinstallationer – og dermed også i både vandhanen og bruseren. Og den er ikke kun ulækker at se på, men også en potentiel smittekilde til legionærsyge.

Legionella kan smitte via drikkevand

De fleste ved, at man kan blive smittet af legionella ved at indånde inficerede vandpartikler fra f.eks. en bruser. Derimod er der ikke mange, som er klar over, at vores drikkevand

også udgør en risiko. Vandekspert og direktør i Guldager A/S, Hans Guldager, fortæller:

”Vi ved i dag, at man også kan blive smittet gennem drikkevandet. Legionærsyge er en lungesygdom, men hvis man pludselig får legionalleinficeret vand ’i den gale hals’ og får noget af vandet ned i lungerne, kan det få alvorlige konsekvenser. Bioslimen udgør altså en potentiel fare både i bruseren, hvor den kan smitte gennem aerosoler, og i vandhanen. Det understreger, at bioslim er et problem, vi skal tage seriøst. Bioslim findes nemlig i alle vandrør og er rent guf for legionellabakterierne, som ligger og gemmer sig og nærer sig via bioslimen”.

At få vandet galt i halsen og dermed få vandet i lungerne i stedet for i maven kaldes på fagsprog en ’fejlsynkning’. Det sker hyppigst for folk, hvis normale forsvarsmekanismer over for fejlsynkning er svækkede af sygdom. Men rygning kan have samme effekt.

Pas på vandet efter ferien

Væksten af bioslim afhænger af, hvor hurtigt vandet løber i vandrørene. Jo langsommere gennemstrømning, des mere bioslim. Det betyder, at bioslimen især vokser under længere perioder, hvor der ikke bruges vand, og hvor vandet står stille i de enkelte, smalle rørledninger. Når der så igen bruges vand, rives det øverste lag biofilm med ud fra bruseren eller vandhanen.

Hans Guldager gør opmærksom på, at man derfor skal passe på det første – ’gamle’ - vand, der kommer ud af hanen og bruseren efter f.eks. en ferie, hvor vandet i boligen ikke har været brugt i mange døgn, da det kan indeholde både bioslim, bakterier og metaller fra rørene. Hans Guldager tilråder i den forbindelse, at man lader vandet løbe et stykke tid, før man bruger det.

Skyl selv rørene

Heldigvis kan du selv gøre noget for at fjerne bioslimen i vandhanen og bruseren: Hans Guldager anbefaler, at man f.eks. en gang hver sjette måned skruer de små sier af i vandhanen og bruserhovedet og åbner helt for henholdsvis det varme og kolde vand i et minut. Derudover skal man huske at rense sierne grundigt for slim og kalk.

Bor du i et boligkompleks med en større vandinstallation, er det dog ikke tilstrækkeligt, at du selv skyller dine egne rør. Skal biofilmen fjernes i de store varmtvandsrør i installationerne, kræver det, at man cirka en gang om året får professionelle VVS-folk til at foretage en rørskylning, hvor både hovedledningen og de enkelte rørstrenge skylles grundigt igennem efter særlige metoder.

For yderligere information:

Hans Guldager Adm. direktør, Guldager A/S Tlf.: 4813 4410 el. 45425831 Mobil: 2268 4110

Fakta om bioslim:

• Bioslim er et slimet lag af bakterier, som sætter sig på indersiden af vandrørene.

• Varme sætter gang i biologisk vækst. Derfor er der mest bioslim i varmtvandsrør.

• Tykkelsen af bioslimlaget afhænger af vandstrømmen i rørene. Jo langsommere vandstrøm, des tykkere lag bioslim.

• Bioslim kan afhængigt af forholdene være brun, rød, blålig, gul eller hvid.

• Bakterier, som f.eks. den farlige legionellabakterie kan ’gemme sig’ i og nære sig via bioslimen. Derfor er bioslimen ikke blot til gene rent æstetisk, men kan også være en reel sundhedsfare.

• Bioslim findes i alle vandrør i alle vandinstallationer. I de enkelte husstande kan man skylle rørene for bioslim ved at pille den lille si – ’perlatoren’ - af i enden af vandhanen og bruserhovedet og skrue højt op for vandet. Derudover skal man rense perlatorerne for slim og kalk.

I de større vandinstallationer dannes store mængder bioslim i cirkulationsledningen, hvor vandstrømningshastigheden er nogenlunde konstant. Bioslimen kan kun fjernes ved hjælp af en rørskylning, som skal foretages af professionelle VVS-folk f.eks. en gang om året. Mest hensigtsmæssigt kan dette udføres, når varmtvandsbeholderen alligevel skal renses og desinficeres.

Korrosion koster kassen

Korrosion af vandrør og vandinstallationer koster hvert år samfundet et milliardbeløb. Reparation af selve anlægget er ofte den mindste udgift. De skader, der sker på bygningsdele og indbo, er tit langt større. Og følgeskader som eksempelvis skimmelsvamp kan medføre endnu større omkostninger.

- I cirka 100 år har varmgalvaniseret stål været det mest anvendte rørmateriale til vandinstallationerne herhjemme. Rigtigt anvendt er det stadig en udmærket løsning, men især med varmtvandsinstallationer i boligejendomme er det nødvendigt at supplere med en korrosionsbeskyttelse, nemlig Katolyse hvor der ved hjælp af opløst aluminium påføres rørene en indvendige hinde til at modvirke gennemtæring, siger Helle Michaelsen, teknisk direktør i Guldager A/S, Allerød.

Den internationale World Corrosion Organization har udnævnt søndag den 24. april til Corrosion Awareness Day med det formål at gøre opmærksom på de enorme omkostninger, som korrosion medfører – ikke bare på vandinstallationer, men også på kloaksystemer, biler m.m.

Fatalt at tænke kortsigtet
Guldager A/S har siden 1923 udviklet løsninger inden for beskyttelse af vand og vandbehandling.

- Vi har mange eksempler på, at det kan være fatalt at tænke kortsigtet, når brugsvandsinstallationen skal moderniseres. Nye løsninger til velkendte problemstillinger kan jo også være værd at overveje, når anlægget moderniseres, siger Helle Michaelsen. Force Technology har gennemført et forsøg for os, hvor det viste sig muligt at nedsætte metalafgivelse fra kobberrør med Katolyse. En ny løsning til en problemstilling, mange også kan genkende, er dynamiske reguleringsventiler, der kan opretholde en effektiv cirkulation til gavn for installation og vandkvalitet.


Nye anlæg gennemtæres
Behovet for korrosionsbeskyttelse er steget i takt med, at vi har fået mere fokus på at spare på vandet. Vandbesparende foranstaltninger gør det vanskeligere at danne det nødvendige beskyttelseslag i vandrørene. Og lavere cirkulationshastighed, for at spare energi, har samme uheldige effekt, ligesom vandkvaliteten har betydning.

- Et Katolyse anlæg forbedrer belægningsdannelsen i rørene. Vi har set flere eksempler på nye installationer, der har kørt uden Katolyse, får store korrosionsproblemer efter kort tids drift, siger Helle Michaelsen og tilføjer, at god cirkulation og korrekt service af Katolyse anlægget også er nødvendig for at sikre en effektiv beskyttelse.


Kostbar korrosion
Nye rørmaterialer som rustfrit stål og plast får sjældent skader på grund af vandtypen. Alligevel er der problemer med disse installationer, da det i stedet er messingventilerne, der udsættes for korrosion og revner – ofte med store vandskader til følge.

- Kombinationen af galvaniseret stål og Katolyse er stadig det oplagte valg. Hele landet over står mange tusinder af denne type installationer og fungerer upåklageligt, uanset vandkvalitet. Det er med til at underbygge, at der er mange penge at spare, hvis vi passer på de systemer, som der allerede er investeret i, i stedet for at skrotte dem, påpeger Helle Michaelsen, Guldager A/S.



Pressekontakt:
Helle Michaelsen, teknisk direktør
22 68 41 13
hm@guldager.com      http://www.guldager.com

Legionella stortrives i kommunale institutioner

Danmark risikerer flere legionella-dødsfald: Nye analyser af det varme vand i en række større varmtvandsinstallationer viser et uacceptabelt antal af den farlige vandbakterie legionella. Samtidig viser en undersøgelse blandt 200 tilsynsførende på kommunale institutioner, at over halvdelen af institutionerne ikke beskytter sig mod legionella i vandinstallationerne.
Beboere på de danske plejehjem og elever på de danske skoler risikerer at blive smittet med den potentielt dødelige sygdom legionærsyge, når de tager bad. Vandprøver taget fra større ejendomme i Danmark, herunder offentlige institutioner, viser nemlig, at over halvdelen af varmtvandsinstallationerne har en forekomst af legionellabakterier, der langt overskrider de grænser, som Statens Seruminstitut foreskriver som forsvarligt. Vandprøverne er foretaget på 20 store varmtvandsinstallationer af vandbehandlingsvirksomheden Guldager A/S via den uafhængige analysevirksomhed Eurofins. Herudover har Rambøll Survey gennemført en interviewundersøgelse blandt 200 tilsynsførende på kommunale institutioner for Guldager A/S. Resultaterne er opsigtsvækkende: 60 procent af de kommunale institutioner anvender ikke temperaturer over 50 grader i vandinstallationerne, selv om det er nødvendigt for at undgå den farlige legionella-bakterie.


Lever ikke op til forsvarlig drift


Helle Michaelsen, teknisk direktør i Guldager A/S, er overrasket over resultaterne: ”Med tanke på de tragiske legionærsygedødsfald, vi har oplevet både herhjemme og i Norge inden for det sidste år, er det tankevækkende, dels at vi har fundet stor legionellaforekomst i en række vandprøver, og dels at man hos så mange kommunale institutioner ikke lever op til Seruminstituttets anbefalinger for forsvarlig drift af større vandinstallationer.”

Legionellabakterie

”Indånder man legionella-inficerede vandpartikler under bruseren, risikerer man at udvikle legionærsyge. Derfor er det vigtigt, at man ude på de enkelte institutioner forebygger legionella- forekomst. Det gøres blandt andet ved at anvende høje vandtemperaturer ved alle tappesteder samt opretholde en god hygiejnisk standard i vandinstallationen. Og det er langt billigere at forebygge legionella end efterfølgende at skulle desinficere en alvorligt inficeret vandinstallation – for ikke at tale om betaling af en eventuel erstatning, hvis en person er blevet udsat for smitte.”


Kommunale institutioner i risikozonen
Helle Michaelsen pointerer endvidere, at det især er problematisk, at det er de kommunale vandindstallationer, den er gal med:
”Kommunale vandinstallationerne bruges af et stort antal personer – herunder blandt andet ældre på plejehjem, som pga. et svækket immunforsvar er mere modtagelige over for legionellasmitte.”
”Samtidig skal man også tage højde for forbrugsmønstrene: På f.eks. skoler og i svømme- og sportshaller anvender man meget koncentrerede vandmængder i nogle perioder, mens man i andre – f.eks. i skolernes sommerferie – slet ikke bruger vandet. Når vandet ’står stille’, opformeres legionella-bakterierne i høj grad, hvorfor det er meget vigtigt, at man desinficerer varmtvandsbeholderen efter ferien. Men vores interviewundersøgelse viser, at forskrifterne om desfinfektion stort set slet ikke følges.”


Vidensniveauet alt for dårligt
En af forklaringerne på forholdene på de kommunale institutioner skal findes i en alt for ringe viden om legionella. Rambøll-undersøgelsen viser, at hele hver tredje tilsynsførende slet ikke ved, hvad legionella er. Mens op mod hver anden tilkendegiver, at vedkommendes kendskab til legionella- problematikken er utilstrækkelig.
”Meget tyder på, at der er brug for mere oplysning om legionella ude i de kommunale institutioner. De tilsynsførende har et lavt kendskab både til legionella generelt og til de mere specifikke problemstillinger, der knytter sig til f.eks. anvendelsen af de anbefalede høje vandtemperaturer, som man også skal være opmærksom på. Desværre tilkendegiver over halvdelen af de adspurgte, at legionella-problematikken slet ikke eller blot i ringe grad er et prioriteret område hos dem,” siger Helle Michaelsen.


For yderligere information:
Helle Michaelsen, teknisk direktør i Guldager A/S Tlf.: +45 4813 4400/+45 2268 4113 E-mail: hm@guldager.com

Intelligent vandbehandling

Check out this SlideShare Presentation:

Intelligent vandbehandling

View more presentations from Per Jensen.

Pas på vandet i sommervarmen

Sommeren er højsæson for legionærsygdom

Netop nu er der særlig grund til at være på vagt over for den potentielt dødelige lungesygdom, legionærsygdom. Tre gange flere smittes nemlig med sygdommen i sommerhalvåret end om vinteren. Pas især på, hvis ferien foregår på hotel, campingplads eller i sommerhuset. Vandinstallationer, der har stået ubenyttet hen, er nemlig ofte årsag til sygdommen. Du kan sagtens minimere risikoen for legionærsygdom, hvis du tager dine forholdsregler.

En svalende tur under bruseren midt i sommervarmen kan give en ubehagelig ferieoplevelse. Bruseren er nemlig ofte smittekilde til den potentielt dødelige lungesygdom, legionærsygdom. Beregninger viser, at der er tre gange så mange, der smittes med legionella‐bakterien i sommerhalvåret end om vinteren*. Forklaringen er, at bakterien opformerer sig i lunkent, stillestående vand. Og om sommeren bruges ofte vandinstallationer, der har stået ubenyttet hen gennem længere tid på hoteller, campingpladser eller i sommerhuse.

Legionærsygdom kan sidde i bruseren

Man bliver typisk smittet ved at indånde vandpartikler, der er inficeret med legionella‐bakterien. Når inficeret vand, der har stået ubrugt hen i længere tid, pludselig bruges, rives legionella‐bakterien med ud af vandrørene eller bruseren. Heldigvis kan vi selv gøre meget for at undgå at blive smittet med legionella‐ bakterien. Vandekspert og direktør i vandbehandlingsvirksomheden Guldager A/S, Hans Guldager, forklarer:

”Det gælder om at få skyllet de farlige bakterier ud af vandsystemet. Er man en tur i sommerhuset, bør man indlede med at skrue de små sier af i vandhanerne og åbne helt for henholdsvis det varme og det kolde vand i et minut. Brusehovedet skal renses for kalk og skylles igennem. Det samme gælder, når man kommer hjem fra en lang ferie, hvor vandet i boligen ikke har været brugt gennem længere tid,” siger Hans Guldager.

Legionærsygdom rammer langt flere end hidtil antaget

Selvom sommeren er højsæson for legionærsygdom, tror mange nok stadigvæk, at sygdommen forekommer relativt sjældent herhjemme. Der blev da også registreret blot 125 tilfælde i Danmark sidste år. Det tal er imidlertid nok langt højere. Det tyder en undersøgelse gennemført af universitetshospitalet i Ulm i 2007 i hvert fald på. I forskningsstudiet blev over 2.500 patienter undersøgt for årsagerne til lungebetændelse. Forskerne kunne overraskende konstatere, at hele fire procent af patienterne rent faktisk havde legionærsygdom – udviklet på baggrund af smitte med legionella‐vandbakterien.

Herhjemme får flere end 50.000 danskere hvert år lungebetændelse**. Omsat til danske forhold tyder undersøgelsen derfor på, at flere end 2.000 danskere hvert år bliver ramt af legionærsygdom. Tallet er dermed mere end 15 gange større, end hvad der årligt registreres af tilfælde i Danmark.

Undersøgelsen slår derudover fast, at både mænd, kvinder og børn uanset helbredstilstand har risiko for at udvikle legionærsygdom. Indtil nu har man ellers troet, at sygdommen fortrinsvis rammer ældre – ofte mænd – med et svækket immunforsvar.